Soulfighters Soulfighters


 

Future City Game

Soulfighters Aps fungerer som Games Master for British Councils Future City Game

Future City Game er et spil og et værktøj til at finde kreative løsninger på de udfordringer, byer står over for. Spillet går ud på at finde de bedste ideer til at forbedre livskvaliteten I et bymiljø.

Spillet
Deltagerne konkurrerer (ofte 4 hold af 5 deltagere) i at udforme, afprøve og præsentere deres ideer for lokale beboere, embedsmænd og fagfolk. I spillets afsluttende fase får alle mulighed for at stemme og snakke om, hvordan de bedste Ideer kan føres ud I livet. Future City Game kan spilles i en enkelt bydel, i en hel by, i en region eller over hele verden! Deltagerne skal indenfor nogle fælles spilleregler igennem 10 opgaver, der handler om at skabe nye ideer, som er banebrydende, realistisk, bæredygtige, relevant lokalt og globalt og ikke mindst vil have en længerevarendeeffekt for det omkringliggende samfund.

Spillets 10 opgaver styres af en spilstyrer (games master), og deltagerne hjælpes undervejs af observatører, eksperter, menige borgere, når de skal udvikle og afprøve deres ideer. Spillerne får undervejs en række redskaber, der kan hjælpe dem med at få afsluttet opgaverne og nedfældet deres erfaringer. Hvert hold består af medlemmer med forskellige baggrunde og faglige kompetencer.

Holdene skal bruge en række forskellige kompetencer for at vinde spillet; f.eks. præsentationsteknik, forhandlingsevner og evner for at indgå forlig og opnå enighed.

Deltagere
Spillested og deltagere vælges af folk med indgående kendskab til lokalområdet. I samarbejde med spilstyreren (games master) sørger disse personer for at spillet bliver udformet, så det er relevant for alle parter. Ved spillets afslutning præsenterer deltagerne deres ideer for disse politikere og ledere fra lokalsamfundet. Sammen finder spillets deltagere og repræsentanterne for lokalsamfundet, hvilke ideer der er levedygtige, og hvordan de kan blive virkeliggjort.

Resultater
Spillet Future City Game kan benyttes til at inddrage grupperinger i samfundet, som normalt ikke kommer til orde, og til at udforske nye ideer i forbindelse med byfornyelse og forbedring af sociale vilkår.

Spillet er udviklet af British Council og er blevet spillet over hele verden. I Europa er spillet blandt andet spillet i Polen, Littauen, Finland, Norge og Danmark

Erfaringen er, at spillet hjælper med at udvikle og udnytte ressourcerne i lokalsamfundet samtidig med at folk får Iejlighed til at tilegne sig nye kompetencer og øve sig i på nye måder at samarbejde om udfordringer. Desuden kan de forskellige løsningsforslag og ideer samles i en udstilling, diskuteres online eller debatteres i andre fora.

Mere information fås hos Soulfighters eller hos Jacob Urup Nielsen
jacob.urup.nielsen@britishcouncil.dk


Soulfighters ApS / Glentevej 8 / DK-9900 Frederikshavn / cvr 26716349 / call +45 23 23 01 31 / play@soulfighters.dk / www.soulfighters.dk